Bag om bloggen

Mit navn er Julie Lerche Møller og jeg har en bacheloruddannelse i Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet.  Jeg har en en stor interesse for digitale dimser og sociale medier, og hvordan disse påvirker vores hverdag.

I 2011 udgav Søren Schultz Hansen bogen ‘Årgang 2012’. Bogen handler om den generation, som er født i 1994. Samme år var internettets fødsel, hvilket har betydet, at denne generation har været digitale hele livet. For dem har ‘de nye sociale medier’ aldrig været nye. De har ikke været vant til andet, og dermed er medier såsom Facebook, Twitter og YouTube en integreret del af deres opvækst.

Denne blogs handler bl.a. om den årgang, som kom til verden i 1994. Men den drejer sig også om alle os andre. Os, som synes at sociale medier og digitale gadgets er en integreret del af vores liv, og som nikker anerkendende når Søren Schultz Hansen påstår at:

“Vi oftere og oftere foretrækker det digitale liv og giver det forrang for det fysiske, og at grænserne opløses, og det digitale og det fysiske bliver ét“.

På denne blog vil jeg med baggrund i Søren Schultz Hansens tese, tage fat på forskellige emner og områder, hvor det digitale liv har overtaget det fysiske. Eller hvor det fysiske er smeltet sammen med det digitale.

God læsning.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *